Cardlay bliver første officielle lejer i Titan

Det med stor glæde, vi endelig kan byde velkommen til Cardlay, som tilslutter sig Tech Town Odense. Cardlay vil fra april 2020 være at finde i Titan på Billedskærervej 17 i Odense M. 

"Det er et fantastisk projekt, som vi gerne vil være en del af, fordi det kan sætte fokus på den udvikling, der finder sted i Odense", udtaler Jørgen Christian Juul om visionen for Tech Town Odense. 

Cardlay har udviklet en softwareløsning til de millioner af firmakreditkort, som medarbejdere i alskens virksomheder benytter sig af. Dermed bliver det eksempelvis nemmere at bogføre udgifterne og opnå refunderet moms i udlandet. 

Cardlay har for nylig opnået en investering på 70 millioner kroner, som er en af de absolut største kapitalindsprøjtninger hidtil i branchen, der står bag teknologiske løsninger til finanssektoren. 

Læs mere om Cardlay her