Technology Denmark er ny samarbejdspartner i Tech Town Odense

Vi er enormt glade for at have indgået en samarbejdsaftale med Technology Denmark, som dermed bliver samarbejdspartner i Tech Town Odense. Det er ikke kun os i Tech Town Odense, der jubler over aftalen, også CEO i Technology Denmark, Mette Beck-Nielsen, udtrykker hendes begejstring for samarbejdet:

       "Technology Denmark og Tech Town Odense er et stærkt match. Vi har de samme ambitioner om at accelerere tech virksomheders udvikling og vækst. Med Technology Denmark kan Tech Town Odense tilbyde virksomhedernes adgang til de eftertragtede IT/tech talenter, som er helt afgørende for virksomhedernes succes." Mette Beck-Nielsen, CEO i Technology Denmark.

Som lejer i Tech Town Odense bliver man automatisk en del af Technology Denmark, og opnår dermed en række konkrete fordele. Technology Denmark arbejder sammen med partnervirksomhederne, videns- og uddannelsesinstitutioner og med offentlige aktører om at øge talentpuljen inden for IT og sikre at talenterne har tidssvarende kompetencer.

Technology Denmark er både et strategisk partnerskab og en leverandør af konkrete aktiviteter. Technology Denmark arbejder sammen med videns- og uddannelsesinstitutionerne om, hvordan man får flere og bedre studerende inden for IT, ligesom de sørger for, at partner-virksomhederne får de bedste muligheder for at tiltrække, udvikle og fastholde IT-talenter. Tech Town Odenses initiativ går derfor hånd i hånd med samarbejdsaftalen med Technology Denmark. 

"Tech Town Odense er et ambitiøst og visionært tiltag, der kan tiltrække, fastholde og skabe optimale rammer for skalering af tech virksomheder. En satsning som denne understreger, at Odense er en tech-by og attraktiv for både lokale, nationale og internationale tech-virksomheder med vækstambitioner. " Mette Beck-Nielsen, CEO i Technology Denmark.

Det stærke partnerskab mellem Tech Town Odense og Technology Denmark sender et tydeligt budskab om, at begge parter tager ansvar og investerer i udviklingen af viden og talent til branchen.

Er du nysgerrig efter mere information er du velkommen til at kontakte Udviklingsdirektør i BoligGruppen Susanne Blix på sb@boliggruppen.dk/+45 20 45 99 38 eller adm. direktør fra Technology Denmark Mette Beck-Nielsen på mbn@technologydenmark.dk/+45 26 34 32 94